Mine bøger
tager som regel udgangspunkt et sted i min tilværelse. Rammerne er sat, men personerne er en blanding af fiktive og reelle mennesker, delvist revet fra hinanden og igen skrevet sammen på en ofte anderledes måde.
Religion er opium for folket, var der engang en, der sagde, og jeg er lidt på den linje. Til gengæld tror jeg, at barndommen betyder meget for den voksne personlighed.
Man vokser ikke op alene på en ø. Derfor betyder det sociale, kulturelle og politiske temmelig meget.
Det er interessant at tænke på de konsekvenser, det har for ens liv, hvis man som voksen tror, man selv styrer det, og det så viser sig, at det i virkeligheden er underbevidstheden, som man ikke har ret megen indflydelse på. Der kan naturligvis være stor tvivl om, hvornår man er voksen, da det ikke er let helt præcist at fastslå tidspunktet. Det kan være en fordel at forlige sig med nedlagte barnlige træk.
Bøgerne tager ofte udgangspunkt i skoleverdenen, som i sig selv er et lukket samfund med egne regler og love, men med de samme spændinger, intriger og øvrige forhold mellem mennesker som udenfor.
Trilogien "Efterskoleliv" med "Forstanderen har altid ret", "Forstanderinden har magten" og "Ned med forstanderinden" foregår med en opdigtet efterskole som ramme i tiden lige efter 68-oprøret. Trilogien handler om temaet magt, om hvad mennesker gør for at bestemme over andre og skabe ulighed, hvad enten det er med penge, sex, trusler eller lederstillinger, og hvordan intriger og rænkespil styrer nogle menneskers handlinger og liv. Hvis man leder efter efterskolens historie, pædagogik og Grundtvig i trilogien, går man forgæves.
"Tilflytter" fortæller den unge lærer Martins historie, hvor hændelser i barndommen har en afgørende indflydelse på hans forhold til job og det andet køn, ja, også til det første.
"Mandfolk" er mere engageret i en række udfordringer i skolen, spejdervæsnet og ikke mindst hjemme hos faderen, fortalt gennem den 10-årige Hans Theodor, der i 1957 har en hård tilværelse for at overleve.
"Dragemand" foregår samme år efter jul og frem til sommerferien. Hans Theodor kæmper for at blive anerkendt hos de andre, og han prøver at gå fra at være mobbeoffer til selv at blive mobber.
