Wilkens

Winnie Keis

Jeg har læst Finn Wilkens tre bøger:

Forstanderen har altid ret
Forstanderinden har magten
Ned med forstanderinden.

Når jeg læser anmeldelsen på bagsiden, er min opfattelse, at emnet er en efterskole, hvor jeg vil kunne læse om, hvordan det er at gå på efterskole, og hvilke oplevelser eleverne har mulighed for at få.
Når jeg læser bøgerne ud fra denne indfaldsvinkel, bliver jeg oprørt over alle fortællingerne omkring personalets indre magtkampe og fremlæggelsen af deres seksualitet. Hvad kommer det dog kommende elever ved?
Jeg tænkte: Mon jeg skulle se på en anden indfaldsvinkel til disse bøger? Hvis emnet ikke er efterskole, men magt og efterskolen er rammen for historien, giver historierne lige pludselig en anden mening for mig.
Med denne indfaldsvinkel bliver bøgerne og deres fortællinger meget interessante. Og gav mig følgende oplevelse.
Nogle rigtigt godt skrevne bøger om begrebet magt. Teksterne kommer ind på magtbegrebet i rigtig mange situationer. Seksualitet, lærer/elev, forstander/lærer, arbejdsgiver/arbejdstager, rig/fattig, prominente/ikke prominente, sælger/køber osv. osv.
Samtidig med dette er teksten skrevet rigtig godt i sin samtid. Det drejer sig om bl.a : Pornoens frigivelse, fri abort, elevers krav på demokrati og kvindernes ligeretskamp.
Det har været herlig og også spændende læsning.

J. J., forstander

Jeg er generelt glad for bøger, der tager udgangspunkt i virkeligheden.

F. eks. biografier,virkelige begivenheder og livserfaring.
Måske derfor synes jeg, det er spændende, at der tages udgangspunkt i trilogien i historisk virkelighed og et virkeligt miljø. Jeg kan f.eks. huske, hvad jeg lavede den snestormsweekend, hvor Frank er på højskole. Jeg ved, at datoen og vejret passer sammen. Jeg kan også genkende naturen og mekanikken i nogle af begivenhederne på efterskolen.
Rent teknisk bliver ledetrådene samlet op (f.eks. energiforsyningsbeskrivelsen i Hjertinghuset).
Det må have krævet stor forberedelse at få fantasi, praktiske ting og historikken til at passe sammen de forskellige steder i bogen.
Den bedste ros, man kan give en bog måske, er dels, at når man af en eller anden praktisk grund får den lagt fra sig, så glæder man sig til at komme tilbage til den, og se hvad der videre sker.
Dels at man tænker videre om og tilbage på bogen, når man er færdig
Sådan havde min hustru og jeg det begge med trilogien, og det er selvfølgelig også derfor, det gik hurtigt med læsningen.
Jeg ser ikke bogen som nøgleroman. Ej heller for en skole. Mere beskrivelse fra livserfaring i efterskolelivet garneret med analyser og beskrivelse af psykologiske mekanismer hos underskudsbørn, der tærer på de voksnes overskud, og voksne der skal arbejde meget tæt sammen i et snævert miljø i et samfund, hvor ikke engang tosomheden fungerer.
Når man selv står midt i det, er det rart at se det lidt ude fra. Derfor kan det være en god bog for folk i efterskolen, eller folk der gerne vil vide mere om skoleformen. F.eks. nyansatte.
Personbeskrivelsen virker også fint. Kan se dem for mig.

Det er godt fortalt.

Villy Dall. Thisted Dagblad

"...Da Finn Wilkens gik på pension, havde han allerede romantrilogien "Efterskoleliv" liggende på computeren.
I sensommeren 2009 fik han så de tre bøger gjort klar til udgivelse på Forlaget Uhrskov i Holsted i Sydvestjylland.

Romanerne har på den egn skabt en vis røre, fordi flere læser dem som nøgleromaner fra livet for 40 år siden på den daværende Sydjysk Ungdomskostskole (SUK). Det er de dog ikke, siger Finn Wilkens, som har inddraget mange oplevelser og personkarakteristikker fra sine senere lærer- og forstanderliv..."