Et memento
Af Jens Henneberg
Nordjyske
4 af 6 stjerner
"...Bogen er henlagt til halvtredserne, og fortælleren er Hans Theodor, der er på vej ind i puberteten. Han bor sammen med sine forældre: den voldelige Kristian og den blide Susan.
Han er en velbegavet, stille, reflekterende og kontaktsøgende dreng, der bliver mobbet i skolen og han får jævnligt bank af sin alkoholiserede, psykopatiske far, der sætter ham på umulige opgaver, for han skal være et mandfolk, og det bliver man kun gennem udfordringer.
Snart er faderen uhyre vennesæl over for ham, snart voldsk. .."
"... Kun hos sine morforældre og hos sin onkel møder han kærlighed og omsorg. Til sidst bliver situationen så tilspidset, at han ordner problemerne med faderen selv.
Beskrivelsen af skolen, hvor lærerne prygler eleverne for et godt ord, er ubehagelig læsning. Da han møder op i skolen, forslået af sin far, fortæller han sandheden. Skolens eneste kommentar er, at det var godt, at det ikke var en kammerat og i skolens regi. Skole/hjem-samarbejde findes ikke. Hvad der sker uden for skoletiden, er ikke skolen vedkommende.
Ingen sociale myndigheder går ind for at normalisere forholdene i hjemmet.
Ejheller beskrivelsen af spejderkorpsene er rar læsning. Beskrivelserne forekommer særdeles realistiske, og derfor er bogen et memento om, hvordan det var og ikke burde være.
Meget er nået i det halve århundrede, der er gået, men er vi ved målet..."
En frygtelig historie
Af Steen Rasmussen, Jydske-Vestkysten
4 af 6 stjerner
Finn Wilkens´ nye, fremragende bog om den arme skoledreng Hans Theodor er en frygtelig historie om børns alt for ofte elendige opvækst med nogle forældre, der både er nogle ynkelige skvat og samtidig voldelige. At drengen til sidst tager skeen i egen hånd, er på den ene side meget forståelig, men også lige til en lang debat i læsekredsen om selvtægt. Detaljerne skal ikke afsløres her. Det ville være synd.
Historien er så medfølende og troværdigt, at man skulle tro, forfatteren har oplevet det selv. Drengens far er nederdrægtig, så det gør helt ondt at læse om hans forfølgelse af sønnen med ustandselige bank. Faderen er en ussel skiderik, men også et offer for sin egen opførsel. Det begynder ellers så godt med den store gevinst i et udenlandsk lotteri, men lige bag facaden lurer katastrofen permanent.
Hans Theodor kæmper for sin plads i drengegruppen og som mandfolk. Han finder kun ro i sin egen drømmeverden. Bogen foregår i Sønderjylland i 50’erne, men kunne lige så godt have været nutidig. Der er stadig alt for mange børn, som ikke får den kærlighed, de har krav på.
Helle Winther Olsen, bibliotekar
”… Portrættet af drengen Hans Theodor er medfølende og troværdigt. Han er den stilfærdige, tænksomme, ensomme dreng, der kæmper for sin plads i drengegruppen og som mandfolk.
Han kigger på livet med undren; der er meget, han fornemmer, men ikke helt forstår, og i visse tilfælde drager han de forkerte konklusioner.
Fin og nænsom er også beskrivelsen af drengens spirende seksualitet og hans drømmerier.
Der er mange gode detaljer omkring barnelivet i 50’erne og de rammer, hvori det udfoldede sig…”
V. Larsen, lærer
”…Jeg har nu brugt denne uge på at læse Mandfolk – og hvilken læsning! Forfatteren har formået at skrive så indlevende og autentisk, at man nærmest føler, man sidder inde i Hans Theodors krop og oplever hans liv på godt og ondt, allermest på ondt. Jeg blev totalt grebet af romanen …
På et tidspunkt blev det så voldsomt for lille Hans Theodor, at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage – forfatteren får én til at føle, at det, man læser, er den skinbarlige virkelighed, og man får i den grad lyst til at hjælpe den stakkels lille HT… man sidder jo også og tænker, at sådan en barndom er der børn, der har eller har haft. UHA!!
En fantastisk roman!!...”
